Tradition og historie af øen Usedom Tur til øen Usedom i tyskland - Hjemside

+49 38375 244 244

 Usedom Tourismus GmbH

Håndværk og traditioner på Usedom

Tradiční řemesla nemusíte obdivovat jen v muzeích. Řemesla se na ostrově předávají z generace na generaci a žijí na mnoha místech ostrova. Již po staletí přitahuje tradiční řemeslo umělce a milovníky. Inspirace charakteristickými vzory, jejich originalita a autenticita se nachází v každém řemeslném domě na ostrově, kde se kloubí moderní a historické dovednosti a tradice dodnes.



Tager du turen væk fra de livlige søbade med deres særlige badarkitektur og ind i øens små og mere rolige landsbyer, vil du den dag i dag kunne se de typiske stråtækte huse. Her i Pommern kaldes disse strå- og sivdækkede tage også rørtage. Stråtækkerfaget er et af regionens ældste håndværk. Lieper Winkel i Achterland er kendt for netop fiskernes og bøndernes gamle stråtækte huse. Mange steder på øen får nybyggeri lagt samme slags tag som for mange hundrede år siden. Det strå, der anvendes, har en fremragende både varme- og kuldeisolerende virkning og har en levetid på mellem 30 og 50 år. Et nylagt stråtag har for øvrigt samme guld-gule farve som sivene ved Achterwasser. Først efter nogle måneder får taget sin typiske grå-brune farve.

De stråtækte huse blev i en lang periode især beboet af fiskere. I dag finder man stadig strandfiskere langs Østersøkysten. Hver morgen tager de turen ud for at fiske i deres trækuttere, der køres ned på stranden med traktor. Du kan følge med i dette daglige optrin ved fiskerstranden i Ahlbeck, Heringsdorf og Koserow.

Et typisk produkt fra Usedom er Freester-fiskertæpperne, der så dagens lys i 1920'ernes trange tider for fiskerne. Også om vinteren, når Achterwasser og Bodden er frosset til, eller i fredningstider bliver der knyttet tæpper for at tjene en skilling. De håndknyttede vægtæpper er i dag en eftertragtet Usedom-souvenir. De typiske farver afspejler den virkelige verden, f.eks. hav og strand. Blandt de klassiske og populære motiver finder man stiliserede bølger, måger, svaner, skarver, ankre, strandtidsler og naturligvis fisk.

På lerværkstedet Keramik forener kunstneren Daniel Graf det gamle håndværk med det moderne design i form af have- og arkitekturkeramik. Den håndværksbegejstrede kunstner finder sin inspiration i naturen. Hans værker er ofte en kombination af keramik og stål eller brugt træ. Ud over dette findes der en række andre lerværksteder i Bannemin, Mellenthin og Morgenitz. Keramikfabrikken i Mellenthin skal især fremhæves. Keramikeren Susi Erler arbejder her med traditionel pommersk brugskeramik. Man har kunnet finde den overvejende lyse keramiske service med blå motiver i mange af regionens husholdninger, navnlig hos den simple landbefolkning i det 19. århundrede. Her vækkes servicen til live igen efter gamle mønsterskabeloner.

Usedom – historie

Udgravningsfund i baglandet bevidner, at øen Usedom allerede var beboet i den ældre stenalder (70.000-45.000 før Kristus). I bronzealderen handlede øboerne med det kostbare rav fra Usedom og fik varer fra Middelhavslandene til gengæld. I det syvende århundrede efter Kristus kom slaverne til øen. Navnet Usedom er et levn fra slavernes tid på øen, idet det stammer fra det slaviske ord for munding, "Uznam".

Den 10.06.1128 blev befolkningen på øen gjort kristent, hvilket et kors på Schlossberg i byen Usedom minder om. Siden da har øen været en del af Pommern. Øen har dog også en svensk historie. Efter Trediveårskrigen tilfaldt regionen i 1648 den svenske Kong Gustav II. Adolf. Efter Den Nordiske Krig købte Brandenburg-Preußen i 1720 øerne Usedom og Wollin samt landet Vorpommern hen til Peene-mundingen tilbage for to millioner dalere. Under Vilhelm I. oplevede landet en økonomisk opblomstring.

Udnyttelsen af badene og den tilhørende turisme startede med at vinde frem i 1820'erne. Mange kendte har fundet vej til Usedom, herunder Heinrich og Thomas Mann, Willy Fritsch, Lilian Harvey, Kurt Tucholsky, Maxim Gorki og mange andre. Mange af Usedoms gæster kom fra Berlin, og indtil midten af 20'erne blev øen derfor kaldt "Berlins badekar". I 1933 blev Europas største jernbanebro ved Karnin indviet, og det var således muligt at komme hurtigere med toget fra Berlin til Usedom.

Efter Hitels magtovertagelse blev der under Wernher von Brauns ledelse oprettet en hærforsøgsanstalt, hvor verdens første raket, V2-raketten, blandt andet blev udviklet. Ved Postdamkonferencen i 1945 blev Polens vestlige grænse fastsat. Den kom til at ligge mellem Ahlbeck og Swinoujscie.

Fra 1952 oplevede Usedom igen et opsving, der skyldtes den statslige organiserede turisme. I den forbindelse blev mange hoteller lavet om til fagforenings-ferielejre. Efter revolutionen i Tyskland stod den på byggeri og istandsættelse, og i 1995 kunne man indvie en ny anløbsbro i Heringsdorf. Den 21. december 2007 blev grænsen mellem Ahlbeck og Swinoujscie erklæret til "grøn grænse" i forbindelse med Polens indtræden i Schengensamarbejdet. Grænsekontrollerne – også i grænsebyen Garz – blev indstillet, og grænseovergangene blev frigivet til almindelig trafik.

Zurück zur letzten Seite
Nach oben scrollen
© 2016 - Usedom Tourismus GmbH - usedom.de
<