Naturen på Østersøen på Usedom Tur til øen Usedom i tyskland - Hjemside

+49 38375 244 244

 Usedom Tourismus GmbH

Østersø-øen Usedom er en drømmeø med endeløse hvide, fine sandstrande. Naturelskere og rejsende på jagt efter ro og fred får dog også øens andet ansigt at se: Achterland (dansk: baglandet) byder på landskaber fyldt med vild romantik, stille bugter og skjulte kroge. Uanset om du tager på opdagelse i naturen til fods, på cykel eller på en af de guidede ture, ligger øens imponerende landskaber åbne for dig.
De grønne vidder, lange sandstrande, stejle bredder og langstrakte klitlandskaber er en naturlig del af øen Usedom. Naturparken af samme navn er et 59.000 hektar stort område med skov, enge, marker, mose, hede og ikke mindst vand. Søerne og havet, baglandet og floden Peene er selveste paradis for naturelskere og tilhængere af den aktive ferie. På Usedom kommer du helt tæt på biotoper såsom klitter, mose, store vandarealer, tørre græsplæner, men også udstrakte bøge-, ege- og kyst-fyrreskove. Øen er så alsidig som den flora og fauna, man finder på den.

View the embedded image gallery online at:
https://visitusedom.dk/temaer/oplev-naturen#sigFreeIdcb03449206

Flyvende bekendtskaber i vejkanten. Usedom er blandt de mest fuglerige områder i Tyskland. Der er blevet observeret over 280 arter på øen. Naturparken er regelmæssigt yngleområde for 11 rovfuglearter, herunder 16 havørnepar, vores regionaldyr, som øen er kendt for. Desuden er øen kendetegnet ved sin hvide stork, tranen og fiskehejren. Særligt i perioderne med fugletræk besøges øen af titusindvis af gæs, ænder og vadefugle, der følger kystlinjen og Oder-flodens afsmeltningsdal.

Usædvanlige dyr helt tæt på. Der findes stadig en sikret bestand af oddere på Usedom. Og også bæveren har igen bosat sig i flere områder på øen. Blandt amfibierne skal den sjældne glatsnog og klokkefrø fremhæves. Et lille highlight for dyreelskere er naturreservatet omkring søen Wockninsee i nærheden af Ückeritz-teltpladsen. Der er undertiden mulighed for at observere og fotografere den europæiske sumpskildpadde ved søens bred. Den lever i roligt eller langsomtflydende vand, ved indsøbredder, i damme, grøfter og flodarme. I Tyskland er der kun få eksemplarer tilbage, hvoraf nogle bor i Wockninsee. Søens afsondrethed og naturlighed giver sumpskildpadden optimale betingelser for at forplante sig.
Oplev Usedoms naturlige side på guidede vandreture, cykel- eller oplevelsesture. Især efter stormfulde nætter åbenbarer Usedom-strandene med lidt held noget af sit rav – Østersøens guld.

Zurück zur letzten Seite
Nach oben scrollen
© 2016 - Usedom Tourismus GmbH - usedom.de
<