Camping er mere end blot en måde at holde ferie på. Camping er en livsstil, en lidenskab og en længsel efter frihed. Der findes massevis af smukke steder på Usedom: både i baglandets smukke natur, direkte bag sivbæltet i en idyllisk bugt ved Achterwasser, ved en af de skjulte søer midt på øen eller nogle få skridt fra den kilometerlange sandstrand, direkte bag klitterne, i de store bøge- og fyrreskove. Et utal af pladser giver campinggæster på øen midlertidige overnatningsmuligheder: for en enkelt nat, en uge eller for resten af livet.
Når solstrålerne forvandler Østersøen til et gyldent spejl tidligt om morgenen og forsigtigt afsøger stranden, er der ikke andet for end at slå teltdugen til side, åbne campingvognens dør og tage en dyb indånding.
Camping på Usedom
"Jeg har hjemme overalt – himlen er mit tag, solen er mit lys, og skoven er min stue."